Susanne Preisler´s blog om sundhed, livet og glæden.

Danmark på piller - ADHD medicin

18-04-2013
 
 
Danmark på piller ADHD medicinADHD-diagnoserne ruller ind over Danmark. I dag er knap 35.000 børn og voksne i Danmark i behandling for ADHD. En meget brugt medicin mod ADHD er Ritalin, der er en slags amfetamin. Men hvad betyder det for hjernen hos for eksempel børn, at de får den slags medicin - og hvad er langtidsvirkningerne?

Danskerne spiser mere medicin end nogensinde før, men kan det virkelig passe, at vi er så syge eller er pillerne bare blevet den nemme løsning for både læger og patienter?

Anders Stjernholm, komiker og journalist, og fik for 6 år siden konstanteret ADHD og fik medicin. Men pillerne gav ham ordentlig bivirkninger. Den værste var hjertekramper, som en gammel mand på trods af at han kun var 26 år. I dag lever han uden medicin og han er rystet over hvor mange piller vi ukritisk spiser.

Han vil nu undersøge danmark på piller og denne gang om ADHD medicin.

ADHD bliver mere og mere udbredet i Danmark, i dag er ca. 38.000 i medicinsk behandling og tallet stiger. Århus er den by i Danmark, hvor der tages mest ADHD medicin. Mange har gavn af deres medicin, men er læger blevet for rundhåndede til at uddele ADHD diagnoser, så mange går rundt og spiser medicin, som de måske slet ikke har brug for?

ADHD betragtes som en forstyrrelse af ens opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Man har svært ved at koncentrer sig, sidde stille og holde fokus.

9 årige Rasmus
Anders besøger 9 årige Rasmus og hans familie. Rasmus blev diagnostiseret med ADHD for et år siden og fik derefter medicin. Forældrene oplevede i løbet af et par uger med medicin, at Rasmus blev mere rolig af medicinen og bla.bedre kunne tage imod en besked. Han fik desværre også selvmordstanker på en ferie, han havde det bare mærkeligt. Han ville ikke ud at lege, men bare ligge indenfor. Han siger også ”Mor, verden er for svær at være i, jeg har bare lyst til at forsvinde helt væk.jeg har bare lyst til ikke at være her mere”, den går lige i maven på forældrene. Han fik det fysisk dårligt, og når de besøgte bedsteforældrene, lå han bare på sofaen og havde det skidt.

Derfor vil forældrene gerne have en revurdering af Rasmus´ tilstand, altså af en anden psykiater. De vil have nogle andre øjne på og se om de kan prøve noget andet end medicin.

De tager til en ny psykiater i Hillerød, Søren Hertz, som har gennemgået journalen og talt med Rasmus´ mor i telefon forinden. Han skal nu møde hele familien til en revurdering af Rasmus´ tilstand. En af hans arbejdsmetoder er, at møde familien og se deres samspil, som han vælger at handle på.
SørenHertz og hans kollega mener ved evalueringen ikke, at Rasmus skulle have haft medicin. Rasmus skal bare have noget han skal have lært, f.eks. at være mere opmærksom på andre og at familien skal skære ned på hensynene til ham. Familien er glade for de nye redskaber og arbejder nu med at trappe ned på Rasmus´ medicin.

Test til diagnose
Nettet er spækket med informationer om ADHD, ved en enkelt søgning kommer der 55 mill. resultater op. Spørgsmålet ”hvad er ADHD, er det 7. mest søgte i Danmark på Google i 2012. Der er mange test på nettet, som er en del af værktøjerne til at få en diagnose hos en læge. Det tog kun ca. 25 min for Anders at få sin diagnose, det var efter testen og han fik en recept på medicin. Testen stiller nogle relativt vage spørgsmål, som kan gie subjektive svar, som kan gøre at det er for nemt at få diagnosen.

Anders lader flere indenfor tv brancen prøve at tage testen. Anders Lund Madsen, Thomas Skov, Christine Fedthaus, Adrian Huges, Sisse Fisker. Hvis man scorer over 16 point som voksen, så tyder det på at man har ADHD, hvis man altså kan stole på testen. Spørgsmålene er om helt almindelige hverdags ting. F.eks. Hvor ofte afbyder du andre? Hvor ofte har du problemer med at afslutte et projekt? Hvor ofte har du svært ved at koncentrer dig hvis folk taler direkte til dig? Hvor ofte mister du ting eller har svært ved at finde hjem? Hvor ofte føler du dig rastløs eller har en indre uro? Og andre lignende spørgsmål.

Anders vender senere tilbage til sine kolleger med resultatet af skemaet. Normalt vil det være ledsaget af en samtale med en psykiater, men for sjov vil de se, hvad testen siger. Den viste i mange tilfælde, at ”Det er meget sandsynlig at patienten har ADHD” Det er kun 1 ud af 8 der bliver frikendt for at have ADHD, resten scorer ret højt og 2 af dem endda højere end Anders selv. Så noget tyder på, at lægerne går lidt for lemfældigt frem. Burde det ikke kræve lidt mere end nogen letfældige krydser i et skema og en samtale for, at du har en pskisk lidelse og dermed bliver ordineret stærk medicin?

Den største skeptiker
på det her forbrug af medicin er Peter Gøtzsche, som er læge, debattør og daglig leder af det nordiske instititut Cochrane, et uafhængigt forsknings og informationscenter, hvis formål er at give et overblik over alt den medicinske forskning der foregår i Norden.
Hvad er ADHD? Peter Gøtzsche siger, at der engang var en kollega, der sagde, at ADHD betyder Alle Drenge Har Det. Drenge er biologisk anderledes end piger, de er mere urolig. Peter G er betænkelig ved udvikingen, som sygeliggør en stadig større del af befolkningen, hvor man tidligere sagde, "det vokser han nok fra". Man skal være mordeligt tilbageholdende med at give stoffer, der påvirker hjernefunktionen hos voksne og især børn. Man kan blive nervøs, voldelig og få svært ved at sove om natten. Folk er ikke klar over bivirkninger, det er noget man bagateliserer.

Hvordan konstatere man ADHD?
ADHD er en nerurologisk lidelse, men man kender ikke de præcise årsager til tilstanden. Derfor er eksperter uenige om årsagen til diagnosen og til medicin til behandling. Eksperterne er også uenige om årsgen er pga miljøet eller om det også er genetisk bestemt. Altså om du er født sådan eller om det også er forårsaget af dine omgivelser.

Oprindeligt var det en børnediagnose, som man voksede fra, men i dag får flere og flere voksne også diagnosen.

Kriterierne for at stille en diagnose, er blevet meget mere lempelig med årene, så man vil kunne stille diagnosen på en række fuldstændige normale mennesker.

Dianosen bliver helt konkret stillet vha spørgeskemaerne, som nærmerst blot er en afkrydsningsøvelse. Det viser sig at diagnosen meget ofte går alt for hurtigt. F.eks. kan et stakkels barn efter bare en 10 mins. konsultation få sådan en diagnose og derefter medicin, som bestemt ikke er uskadeligt. Det er vigtigt at tale med folk.

Mikkel SKAL have medicin
Anders møder også en familie, der har oplevet, hvor svært det kan være at kæmpe imod en at få udskrevet ADHD medicin.

10 årige Mikkel får ADHD diagnosen for 3 år siden. Han er startet i skolen og klarer sig dårligt. Han kunne bl.a. ikke lade være med at snakke i timerne og så kom op at skændes med læreren. Han lærte ikke noget, og han var næsten altid sur når han kom hjem. Pga problemerne i skolen, bliver Mikkel undersøgt. Anders sidder og ser en rapport fra psykiateren, som ALDRIG har mødt Mikkel. Diagnosen er på baggrund af psykologen og testen.Rapporten anbefaler at Mikkel skal i medicinsk behandling. Forældren gav efte rapporten udtryk for at de ikke var enige i at Mikkel skulle i medicins behandling med Ritalin, fordi de ikke mener at alle de pædagogiske metoder er afprøvet endnu. Forældrene føler ikke at de skal proppe ham med medicin, for de havde læst på lektien, og vidste at der var mange bivikninger ved medicinen bl.a. hjertesygdomme. De ville gerne prøve de pædagogiske tiltag først, som de hele tiden spurgte om, men de fik svar tilbage, at hvis de sagde nej til medicinen, så er det ligesom at sige nej til blod, nej til briller eller. Det var den sammenligning som psykiateren lavede.

Forældrene Lars og Janni nægter at give Mikkel medicin før alle pædagogiske tiltag er prøvet, de går altså imod lægernes råd. Da de har læst, hvor farlig Ritalin er, skal det være den allersidste udvej, siger faderen Lars. Men lægen påstår, at det ikke passer at der er så mange bivikninger ved brug af Ritalin, for han havde behandlet børn i mere end 30 år og han havde aldrig nogensinde hørt om bivirkninger. Moder Janni siger, at det føltes lidt som en trussel, ”at hvis I ikke gør sådan, så ender han jo som kriminel.” De fortæller også at lægen pludselig rejser sig op og siger, at han jo kunne høre at de ikke kunne nå hinanden, så ville de ( fra psykiatriens side) forbeholde sig retten til at klage til de sociale myndigheder over, at forældrene ikke kunne passe deres barn, fordi de ikke ville give deres søn medicinen Ritalin. Men da forældrene stadig nægter at give sønnen medicin, kommer kommunen med en chokerende melding. Lægen indberetter forældrene om mistanke at de er dårlige forældre, så kommunen får i gang med en § 50 undersøgelse. En undersøgelse som i værste fald kan fjerne Mikkel fra hjemmet. Det chokerer selvfølgelig forældrene. De hverken drikker eller ryger, eller gør noget, som nogen ville sige ikke er godt for barnet at vi er en helt almindelig familie. De er oprørte og går til medierne med historien, hvorefter de fik et brev fra sagsbehandleren, som skrev, at på baggrund af en henvendelse fra Ekstrabladet, var alle møder nu aflyste og de lukkede sagen.

Mikkel er i dag startet på en ny skole, som hans forældre Lars og Janni selv har fundet.de kan mærke klar forskel, han har ligesom tabt en byrde på 20 kg fra skulderen. Mikkel er glad for sin nye skole, bla. fordi de hjælper mere end den gamle. Kalundborg kommune ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Ritalin
I 2011 blev der købt ADHD medicin for over 300 mill. kroner. Den mest brugte medicin er Ritalin, som Novartis producerer. Det aktive stof er Methylphenidat og minder meget om Amfetamin. I 1944 fremstiller kemikeren Leandro Medison medicinen første gang.hans kone tager ofte pillen inden hun spiller tennis. Hendes kælenavn var Rita, derfor hedder medicinen i dag Ritalin. I 1950´ erne markedfører Novartis, som dengang hed Siba, første gang Ritalin som peppillen. Den skal modvirke depression og modløshed. Men pillen bliver aldrig en succes. I 1962 godkender sundhedsmyndighederne det i USA til børn, medicinen bliver med det samme en succes. Men kritikerne mener at det er fordi firmaet markedsfører diagnosen ligeså meget som selve Ritalinpillen. Medicinen kan medføre en række bivirkninger, bl.a. nedsat appetit, søvnløshed, tab af spontanitet og hjerteproblemer. Og eksperter er usikre på langtidsvirkningerne af medicinen.

Anders skal møde Per Hove Thomsen, som er professor og overlæge ved børne og ungdomspsykiatrisk afdelingen i Risskov.Han er en af landets eksperter i ADHD og han mener at medicin er en gavnlig del i behandlingen. Han siger at medicinen har størst evidens, når man kigger på kernesymptomerne; at få bedre kontrol over sine opmærksomhedsproblemer, hyperaktivetsregulering og impulsivitet. Region Midtjylland fører mest i behandling af børn med Ritalinmedicin. Per Hove Thomsen siger, at det er fordi, de har et godt behandlingstilbud og har også tradition fra tidligere for at have fokus på ADHD. Men gør vi det godt nok, når vi skal undersøge børnene? Han tror at vi er blevet bedre, og at retningslinierne, som er kommet og som er undervejs fra sundhedsstyrelsen, belyser vigtigheden af at få lavet en ordentlig udredning.

PHT var formand for den arbejdsgruppe, der lavede retningslinierne af forbruget af ADHD medicinen. Arbejdsgruppen anbefalede medicinering ved moderat ADHD lidelser, mens andre lande kun medicinerer ved svær ADHD. PHT, ”Vi blev bedt om at lave et referenceprogram, dvs. at gennemgå litteraturen, hvad er der faktisk evidens for, og der er desværre ikke lavet så meget forskning indenfor det psykosocial- altså hvordan man psykologisk, socialt og pædagogisk kan hjælpe børn. Der er ikke lavet ligeså meget forskning og den vejer ikke ligeså tungt som den, der er lavet på medicin”.

Er der nogen rapporter som ikke er betalt eller støttet af nogle af de store medicinalfirmaer? PHT siger, at de fleste undersøgelser, der handler om effekten af medicinen, er sponsoreret af og direkte lavet af medicinfabrikanterne.

Mange penge for samfundet
Det er konstanteret, at mange får den diagnose og at den er tvivlsom, men hovedparten behandles alligevel medicinsk.

Peter Gørzsche siger at alternativet er at gå den modsatte vej. Giv færre diagnoser, giv mindre medicin evt. i en kortere periode og prøv at holde pause, og prøve noget andet, der findes jo også andre terapier. Der bliver ikke tilbudt andre terapier, f.eks. psykolog, nok fordi det er så pærenemt at skrive en recept og sige ”næste patient” Det kræver mere, hvis man skal fordybe sig med patienterne, mere tid, tålmodighed ogpenge. Men det gør medicinen jo også. Det koster samfundet rigtig mange penge på længere sigt, at vi har så mange patienter, som vi har gjort syge, som ikke kan bidrage til samfundet senere hen. Det er meget meget dyrt.

Anders slutter af med at sige, at vi diagnostiserer mere i Danmark, og jo flere, der bliver diagnostiseret, jo mere medicin bliver der udskrevet. Mange mennesker oplever positive effekter af ADHD medicinen, men er vi på den anden side ved at sygeliggøre en større del af befolkningen? Anders siger til sidst, at han ikke håber, at vi kan se tilbage og sige, ”Hvad tænkte vi på, da vi spiste al den medicin.”

Det var så mit refererat af TV udsendelsen. Meget tankevækkende. Og jeg ved af erfaring som behandler, at der findes mange andre og effektive metoder til at dæmpe uro, øge koncentration og fokus mm. Jeg har brugt disse forskellige metoder i mine behandlinger, og disse metoder er helt uden bivirkninger. Og så må både børn og voksne altså gerne være lidt sprudlende, impulsive og ukoncentrerede engang i mellem.

Kh

Susanne

Danmark på piller ADHD

 

 

 

 

 


Kategori: Sundhed

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at ringe til mig eller skrive her på bloggen.
 
 
De bedste hilsner

Susanne
coaching og terapi ved Susanne Preiser
Tlf. +45 5176 3270
www.metahelse.dk
Susanne Preisler | CVR: 27810691  | Tlf.: +45 51763270