Nye indlæg

Susanne Preisler´s blog om sundhed, livet og glæden.

Hvad er forskellen på coaching og terapi?

05-04-2018

Mange blander ofte coaching og terapi sammen og tror at det er det samme, men det er faktisk 2 forskellige ting. Terapi har til hensigt at hjælpe med at komme over et psykologisk og følelsesmæssige traume eller symptomer som angst og depression. Coaching er for at hjælpe raske folk med at opnå deres personlige mål som f.eks. mere glæde i dagligdagen, vægttab, bedre work-life balance.

Hvad er forskellen på coaching og terapiHensigten med coaching er, at du vil opnå noget. Du har en drøm du vil opnå, du vil søge et andet arbejde, men er forvirret, hvad du skal søge, du har prøvet at få en kæreste, men det lykkes ikke rigtigt og nu vil du gøre noget ved det, for at tage nogle eksempler. I coaching bruges der ofte spørgsmål med ord som hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan.

Kort sagt kan man sige, at coaching handler om fremtiden og terapi om fortiden. Men så enkelt er det naturligvis ikke, for du kan f.eks. ønske at ændre en adfærd, som gælder din fremtid, hvor der er behov for terapi. Det kunne være en angst for at kontakte mennesker eller at komme ud af din komfortzone.

I terapi hjælper terapeuten dig med at forstå, hvorfor du er ulykkelig, hvorfor du gør de samme ting igen og igen, altså at finde ind til kernen af problemet, som gør at du igen og igen handler uhensigtsmæssigt eller er så ked af det. Sammen med terapeuten finder I frem til den inderste kerne, som så kan behandles med forskellige terapi metoder.

Forskel på terapi og coaching

At finde ind til kernen, kan ændre mange ting for personen. Men mange mennesker undgår eller udskyder faktisk terapi, fordi det kan være skræmmende at grave gamle ting op fra sine minder. Men det er kun indtil de har fået det så dårligt, at det påvirker deres hverdag, så til sidst henvender de sig til en terapeut.

Forskel på coaching og terapi.

Coaching
• Emotionel og psykisk sund
• Fokuserer på nu- og fremtiden
• Drevet af mål og at tage aktion
• Arbejder mod nyt niveau
• Resultat orienteret
• Hvor vil du gerne være og hvordan vil du komme derhen?
• Handler på information
• Klient og coach finder løsningen sammen

Terapi
• Klienten har det følelsesmæssigt dårligt
• Fokuserer på fortiden
• Drevet af uforløste følelser og emener
• Arbejder på at forstå og hele følelserne
• Hvordan fik det dig til at føle?
• Absorberer information
• Terapeuten guider og hjælper


Forskel på terapi og coaching


Kategori: Sundhed

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at ringe til mig eller skrive her på bloggen.
 
 
De bedste hilsner

Susanne
coaching og terapi ved Susanne Preiser
Tlf. +45 5176 3270
www.metahelse.dk
Susanne Preisler | CVR: 27810691  | Tlf.: +45 51763270