Susanne Preisler´s blog om sundhed, livet og glæden.

Hvorfor drikker de unge?

Skrevet af Susanne Preisler
26-09-2011

unge og alkoholHvorfor drikker mange unge så meget, og ofte i en tidligere og tidligere alder? Er det for at føle sig voksne, for at få nogle sjove oplevelser eller at knytte venskaber?

Vi lever i et meget kontrolleret samfund, hvor man helst skal have succes, vise perfektion og have styr på tingene. Alkohol kan være det "frirum", som alle har brug for. De unge siger selv, at når de drikker, kan de slippe hæmingerne løs, grine og gøre fjollede ting, som de ikke føler, at de kan gøre i hverdagen.
Jeg har set mange unge, som i hverdagen er begrænset af mange "normer og regler", unge som er bange for at blive stemplet for at være "barnlige" og umodne og som har lært at undertrykke deres følelser.
Reklamer viser også at alkohol gør os lykkelige og glade. Man ser aldrig at nogen brækker sig og har det dårligt efterfølgende ;-)
Og der er mange TV udsendelser, hvor der skænkes alkohol, hvor målet er, at have det sjovt.

Alkohol fylder rigtigt meget rundt omkring, nogle forældre mener endda, at de unge skal lære at drikke hjemmefra inden de slippes løs til ungdomsfester. De gør det i den bedste mening.

Måske ser de unge også at forældrene bruger alkohol til at "slappe af efter en stresset dag". "Jeg skal lige have noget at styrke mig på", siger forældrene. Hvem kan sige sig fri for at have prøvet det.

Heldigvis falder tendensen, at det er "in" at være ædru blandt unge. Danmark ligger dog nok stadig i top 3 af unge, der drikker mest i Europa, siger Proffessor Svend Sabroe, der er leder af den danske ESPAD undersøgelse.

Kunne det gøre en forskel, hvis man kunne lære de unge at udtrykke følelser og slippe hæmningerne lidt mere i hverdagen? Slippe lidt på kontrol og perfektion, og ikke mindst have det sjovt sammen i familien? Når man griner sammen føler man sig tryg og godt tilpas. Selvtilliden stiger, man taler bedre sammen og kommer tættere på hinanden. Det er ligesom at være forelsket, man er mere motiveret, glad og kan klare mere modstand :-)

Fuld af ungdom (video) http://www.dr.dk/sundhed/Alkohol/Video/20110907114641_2.htm

Fulde unge
http://www.dr.dk/sundhed/Alkohol/Artikler/2011/0922103029.htm

Ny trend - fest uden alkohol.
http://www.tuba.blaakors.dk/Default.aspx?ID=2099&NewsID=3063

 

www.susannepreisler.dk


Kommentarer

    1 

    Skriv en kommentar

    Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at ringe til mig eller skrive her på bloggen.
     
     
    De bedste hilsner

    Susanne
    coaching og terapi ved Susanne Preiser
    Tlf. +45 5176 3270
    www.metahelse.dk
    Susanne Preisler | CVR: 27810691  | Tlf.: +45 51763270