Nye indlæg

Susanne Preisler´s blog om sundhed, livet og glæden.

Mr. Tourette og jeg.

30-09-2011

Mr. Tourette og jegJeg var til foredrag med Pelle Sandstrak tirsdag morgen. Han har Tourettes syndrom! Og hvilken mageløs,herlig og meget sympatisk person. Han holdt 1 times foredrag på Comfort Hotel G om hans liv og erfaringer, og han var fuld af energi og fuld af humor. Han fortalte en historie om hans utrolige skæbne. Vi hørte om de meget svære situationer og de tragikomiske situationer, som Pelle har oplevet og været igennem. Vi grinte og græd, og grinte igen, for han fik hjælp tilsidst og det gode vandt.

Opvækst
Pelle Sandstrak er vokset op i Nordnorge i 70´erne, hans adfærd er mærkelig. Han kommer med ukontrollerede lyde og underlige tics. Hans forældre søger hjælp overalt, men ingen kan give en forklaring. Som ung flytter han så til Oslo og hans adfærd trækker ham længere og længere ned. Han stopper med at vaske sig og flytter ind i en forladt bil på et fabriksområde, hvor han lever af spareribs og juice.

Endelig en forklaring
En dag hører han tilfældigt en professor tale om Tourettes syndrom i radioen, og det bliver hans redning. 10 år senere er Pelle rask. Han rejser nu verden rundt og holder foredrag og hans bor ”Mr. Tourette og jeg” er solgt til 5 lande, og et engelsk filmselskab har købt rettighederne til at lave en film om hans liv.

Pelle Sandstrak og Susanne Preiler

Helt almindeligt
Mange mennesker med Tourettes syndrom kan sagtens leve et helt normalt liv (hvad er normalt nu om dage?). Og de har endda nogle fantastiske evner især på det humoristiske og kreative område. Personer med Tourettes syndrom findes i alle samfundslag bl.a. hos musikere, sportsfolk og forfattere; komikeren Uffe Holm eller den svenske sanger Basshunter (ham med sangen ”Boten Anna”). Jeg kender selv til det på nært hold, da jeg har et vidunderligt familiemedlem med Tourette syndrom, som lever et dejligt og udadvendt liv. Jeg elsker at være sammen med ham, han er både sympatisk og empatisk og så vi griner en masse sammen.

Så hvis du også har en ven eller et familiemedlem med Tourette syndrom, er du meget heldig. :-)

Pelle Sandstaks hjemmeside
Dansk Touretteforening

 


Kategori: Tourette

Kommentarer

    1 

    Skriv en kommentar

    Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at ringe til mig eller skrive her på bloggen.
     
     
    De bedste hilsner

    Susanne
    coaching og terapi ved Susanne Preiser
    Tlf. +45 5176 3270
    www.metahelse.dk
    Susanne Preisler | CVR: 27810691  | Tlf.: +45 51763270