Susanne Preisler´s blog om sundhed, livet og glæden.

Pessimisterne - Afsnit 7

04-10-2011

Jagten på lykkenLykken kan læres. Det er muligt at ændre et sort syn til et lyst og let syn. Udsendelsen på DR 2 er en rejse fra skygge til lys.

Udsendelsen i dag handler om ”Det meningsfulde liv”….det handler om nærvær.

Deltagernes sommerferie er overstået og de skal i gang med lykketræningen igen. De mødes og reflekterer sammen, og generelt synes de, at sommerens har været på den gode side af lykkestregen, f.eks. havde én af deltagerne været mere social end han plejede.

Deltagerne i projektet skal i en weekend fejre at rejsen snart er slut. De skal langt væk fra hverdagen og lave de sidste lykkeøvelser.

Neeed i teeemmmppoo.
Det er en god idé at flytte sig fysisk fra de vante omgivelser for bedre at kunne mærke sig selv og få et bedre overblik over sig selv. De kører samlet i bus og det sidste stykke af vejen løber de til stedet, en hyggelig gård (Gammelbrydergård) for at få lidt fysisk træning inden de skal slappe helt af i weekenden. Louise kører i forvejen for at give deltagerne en hyggelig velkomst.

Til allersidst laver de en meditativ gå øvelse, for at lægge hverdagens travlhed bag sig. De skal nemlig ankomme med ro i sindet, så de kan mærke sig selv og komme godt ind i weekenden. Øvelsen går ud på at gå ekstremt langsomt, hvilket gør at man kommer ned i tempo, det er ligesom at stoppe på en motorvej. De kunne godt li den øvelse.

Velkommen siger Louise, da de endelig er kommet ind til gården og har fået deres hyggelige værelser. De har rigtig god tid denne gang i forhold til de andre gange.

Tingene går ikke altid som vi regner med.
Det er let at blive fanget i hævntørst og at lade sig styre af fortid eller fremtid. Ofte har vi forventninger om hvordan tingene skal være, men så bliver det blev noget helt andet. Hvad gør man så? Mange reagerer med irritabilitet, vrede og skuffelse, og det sidde i krop og sind kan vare i årevis og ødelægge lykken.

Den næste øvelse går ud på, at deltagerne skal blive bevidst om der er noget eller nogen i deres liv, der tapper dem for energi. De bruger deres kamera og filmer sig selv når de siger det højt. De fortæller om det, der har tappet dem og ødelagt deres humør. Det er ligesom at tale til sig selv, og det virker godt at skulle sige det højt til videokameraet. Det giver stof til eftertanke, og kom frem til at det var bedst at acceptere en situation, som man alligevel ikke kan gøre noget ved. De vil ikke bruge mere tid på det, og spilde tiden. Nu skal fokus være på fremtiden.

Meditation
Næste øvelse er en meditations øvelse. Nyere forskning viser, at bestemte former for meditation kan reducere negative tankegange og give mentalt overskud.

De sidder ved den dejlige strand og fokuserer på åndedræt og hjerte. ”Mærk roen, tænk på en person du holder af, som skaber varme følelser. Se den person foran dig, læg mærke til hvordan det føles i kroppen. Overfør den kærlighed til dig selv. …..vend tilbage, og husk at du kan genskabe de varme følelser for dig selv igen.”

Mad i tipi´en.
Nu skal der noget i maven, og de skal selv lave mad og laver en hyggelig middag som skal nydes i et par Sydfynske tipier. De får varmrøget laks, hjemmedyrkede tomater og salat. Mmmm….

Efter spisetid er det tid til en ny lykkeøvelse. Det er den sidste øvelse på dagen, som handler om at opnå fremtidige mål.

Den bedste version af mig selv.
Deltagerne skal beskrive, hvilket liv vil de have? Det skal ikke være en fantasiverden men en realistisk verden.
F.eks. skriver én:

  • 4 børn
  • Leve livet
  • Elsker at leve
  • Forretningen kører
  • Flere ansatte
  • Lærer på sejlerskolen

Derefter venter ”Stjernebadet ” under den åbne himmel, det ser virkelig hyggeligt ud.

Yoga
Næste morgen er det tidligt op, for de skal lave yoga- og strækøvelser ved stranden ved solopgang. Bagefter bade i vandet og så en velfortjent gang morgenmad.

Det er sidste dag med Louise, så de skal have den sidste øvelse fra hende.

Taknemmelighedstale.
En anden måde at vise taknemmelighed på, er at lave en taknemmelighedstale, og den har en endnu større effekt for lykkeniveauet end taknemmelighedsdagbogen. De skal sige tak til en person de virkelige er taknemmelig overfor eller overfor noget personen har gjort. Mange folk siger bare sige tak på en henslængt måde, f.eks. mens de er fulde, fordi de ikke er trygge ved at sige det helt klart.
Men nu skal de gøre sig umage med at sige det præcist til vedkommende, så de skal gøre sig umage.

De skal tænke over hvad den person betyder for dem. De skal sige tak til den person, så den person kan høre, at de mener det. Vi skal tale fra hjertet, når vi vil sige tak til, én vi har kær.

Fremtiden venter.
På busturen hjem taler de alle om oplevelserne. De synes, at de er rigtig godt på vej til at blive optimister. Det har været en kanon weekend, de har lært at sætte tempoet ned. Én føler sig så lykkelig, at ”jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det” en anden synger, ”Er du dus med himlens fugle”.

Det er skønt at se den forvandling, der er sket hos dem. De smiler mere, ser glade ud og har fået et mere positivt syn på livet og dem selv.

Relevante links:

 

Kommentarer

  • #1
  • Benny Straby
    09-10-2011 19:25
    Jegindlæg - tak for det :-) Jeg blogger selv om min deltagelse i pessimisterne. Måske du havde lyst til at linke til min side. www.kaerligheds-paraplyen.dk

    Kh nyder dine
    Benny Straby (lykkejæger)


1 

Skriv en kommentar

Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at ringe til mig eller skrive her på bloggen.
 
 
De bedste hilsner

Susanne
coaching og terapi ved Susanne Preiser
Tlf. +45 5176 3270
www.metahelse.dk
Susanne Preisler | CVR: 27810691  | Tlf.: +45 51763270