Behandlinger / TFT/EFT / Glade klienter
 
 
Velvære

Glade klienter

Solstrålehistorier efter coaching og behandling med Tankefelt - terapi

Tankefelt-terapi mod hjerte/kar sygdomme. 
Har du læst Lene Hanssons bog, om hvordan hun slap for at gennemgå en hjerteoperation og helbredte sig selv via forskellige alternative metoder, heriblandt tankefelt-terapi? TFT/EFT er et effektivt redskab til at behandle traumer, som kan være med til at afhjælpe den fysiske tilstand i kroppen. 

Tankefelt-terapi mod hjerte/kar sygdomme.
 
Har du læst Lene Hanssons bog, om hvordan hun slap for at gennemgå en hjerteoperation og helbredte sig selv via forskellige alternative metoder, heriblandt tankefelt-terapi?
 
TFT/EFT er et effektivt redskab til at behandle traumer, som kan være med til at afhjælpe den fysiske tilstand i kroppen.
 
Jeg har personlige erfaringer med hjerte/kar sygdomme og behandling af disse med det formål at mindske forkalkninger i området.
Præsentation ved møde
Hej Susanne, nu er din behandling blevet testet og bestået med rigtig god karakter. Vi afholdt mødet i går, og ja, jeg var nervøs og tænkte, kort før jeg skulle på, at nu går det helt galt, da jeg kunne mærke pulsen drøne derudaf, men det blev kun til den gode nervøsitet, og jeg kunne være nærværende og opmærksom under hele mødet. Der var perioder hvor jeg ligefrem nød det og kunne slappe af. Oveni hatten kunne jeg reflektere over inputtet, og komme med supplerende spørgsmål.Så det var en rigtig god oplevelse.

Præsentationsangst og jobansøgning.
Efter min sidste tid hos dig Susanne, gik jeg hjem og skrev 2 ansøgninger. Jeg blev indkaldt til samtale, var selvfølgelig lidt nervøs, men mest spændt! Samtalen gik rigtig godt. Det skal lige siges at jeg ikke har været til jobsamtale i 18 år. Men det kørte for mig ! Der var en del ansøgere, så jeg regnede ikke med, at det blev mig. MEN ..jeg er lige blevet ringet op af chefen, som sagde, at de rigtig gerne ville ansætte mig. Det var også det job jeg helst ville ha`. Så nu skal jeg starte engang i uge 22.
Det blev en lang smøre, men jeg synes lige jeg måtte fortælle de positive nyheder.

Spiseforstyrrelse - bulimi
Kvinde først i 30´erne, gift og børn, havde haft bulimi siden teenage årerne, men havde kunnet skjule det for sin mand, børn og venner, da hun var hjemmegående.
Ved første behandling blev der talt, grædt og TFT "banket" meget, men kvinden følte sig meget lettet og glad da sessionen var færdig. Ved næste session 1 uge efter, fortalte hun at hun lige efter sidste session var gået igang med en ny kostplan, hun havde i løbet af ugen taget 1 kg på, og hun havde det dejligt og var ved fuldt gåpåmod og energi.

Social angst
Mand midt i 40´erne, har haft en uro i ca. 20 år, som det sidste ½ år var eskaleret, så han havde svært ved at være sammen med andre mennesker. Klienten ville bl.a. ikke drikke noget sammen med andre, da han rystede meget på hånden, når han skulle drikke noget, og var derfor bange for at andre lagde mærke til det. Klienten havde ellers prøvet meget for at konfrontere sig med problemet, han opsøgte konstant situationerne og havde tillige gået hos psykolog uden held. Det var tanken om at andre ikke kunne li´ ham, være god nok, og at han ville blive ”lukket ude” af fællesskabet, som forårsagede symptomerne. Vi bankede på disse tanker og på tanken om at ryste på hænderne. Efter første gang kunne klienten allerede mærke en forskel. Efter 4 gange var der ikke flere symptomer, og han kunne fint drikke af et glas foran andre mennesker uden at ryste på hænderne, og havde det endda fint med det.

Panikangst
Mand i middelalderen, har angst for at tage til byen (bus, tog, bil, gåben), hvor der er mange mennesker, da han er bange for at falde om midt i det hele. Har ikke været udenfor sin lille by på landet i 15 år.
Efter 2 behandlinger kører han selv til København uden problemer, og går tillige en tur alene blandt mange mennesker.

Han skriver, ”Jeg vil lige fortælle dig hvordan det går, efter de to behandlinger jeg har været i hos dig.
I går kørte ind til København, og blev derinde i et par timer. Turen derind tog jeg af motorvejen. jeg fik set indre by, godt nok sent på aftenen 22.30, men igennem kom jeg da.
Jeg har siden været på flere ture rundt omkring i København og omegn, og gået rundt i flere timer.

På en enkelt tur var der dog en lille smule ubehag, da jeg skulle hjem efter at have været ude og kigge på en fodboldkamp. Jeg fik dog bekæmpet panikangsten. Det store under var, at der ikke var det helt store ubehag.
Jeg gennemfører de såkaldte punkter én til to gange om dagen, og banker mig på hånden og masserer brystpunktet så tit det lader sig gøre, et sted mellem 10 og 15 gange om dagen.
Det er min mening, at når tiden er til det, at jeg vil have nogle flere timer hos dig. Det jeg har opnået med de to behandlinger som jeg har haft, er lige til en bog, om TFT. Tænk sig at jeg i så mange år har været bundet til min by, og nu næsten er en fri fugl.”


Eksamensangst.
Kvinde 35 år, der læser til lærer, kommer fordi, hun skulle til den afgørende eksamen, og ”klappen” går ned,  når hun er til mundtlig eksamen. Hun føler ikke at hun er dygtig nok, og frygter at hun kommer til at græde, som hun har gjort før i en eksamenssituation.

Når klienten tænkte på disse oplevelser mærkede hun en stor spænding og varme i kroppen. Disse fysiske symptomer fokuserede vi på, imens der blev banket på TFT/EFT punkterne.
I første session gennemgik vi nogle oplevelser fra barndommen,  ikke ”at være god nok” og at klappen går ned. Symptomerne faldt lynhurtigt fra 10 til 5, når hun tænkte på hendes frygt med eksamen.
Klienten fik hjemmearbejde til de næste par gange.
De næste 2 sessioner gik vi mere ned i detaljer i, hvad der kunne ske til eksamen, de værste ting. Vi bankede på ”at være blank”, græde, andres forventninger og ”at være latterligt”.
Resultatet blev en meget flot eksamen, klappen gik ikke ned, og klienten havde det godt og roligt under selve eksamen.

Depression
Jeg er en person på 55 år, som følge af længere tids depression fik lykkepiller hver dag og var i behandling hos en psykiater. Den ordinerede medicin og disse behandlinger hjalp mig ikke, og jeg fik det mere og mere dårligt. En dag så jeg en annonce i avisen om noget der hed tankefelt-terapi - også kaldet TFT - som kunne hjælpe bl.a. på depressioner. 
På dette tidspunkt var jeg så desperat over min situation, at jeg var parat til at prøve alt. Jeg ringede til Susanne Preisler - som havde sat denne annonce i avisen - og lavede en aftale om,at hun skulle prøve TFT på mig.
Jeg valgte også i den forbindelse, at trappe indtagelsen af lykkepillerne ned, og første gang jeg mødte hos Susanne, havde jeg været uden min daglige medicin i en uge. Jeg var meget skeptisk,for hvorfor skulle hun og hendes behandling med TFT kunne hjælpe mig, når de andre tiltag ikke hjalp.
Hun bad mig om, at fortælle hvordan jeg havde det, og herefter behandlede hun mig med nogle bankeøvelser forskellige steder på kroppen, og sagde jeg samtidig skulle tænke på det, som gjorde mig deprimeret og ked af det.
Da vi var færdige efter ca. 1½ time med terapien, følte jeg på en eller anden uforklarlig måde, at en byrde var blevet taget fra mig, og mit humør havde ændret sig. På vejen hjem var jeg fortsat skeptisk men også bange for, at jeg næste dag nok ville vågne op lige så deprimeret som før, men mine tanker blev gjort til skamme.
3 dage senere mødte jeg op til den anden behandling, men efter denne turde jeg stadig ikke tro på, at tankefelt-terapi kunne hjælpe mig på trods af, at jeg følte mig optimistisk men også glad, da jeg kørte hjem. 
Glæden - en følelse jeg ikke havde haft i mig i lang tid - og optimismen varede ved, og efter den tredie behandling, var jeg klar over, at jeg for alvor var på vej ud af depressionen, så Susanne og jeg lavede ikke flere aftaler.
Der er nu gået 2½ måned siden sidste behandling. Jeg har det stadig godt, og har ikke taget en lykkepille siden, den dag jeg besluttede mig for prøve TFT. I denne periode har jeg et par gange haft en dårlig dag, og i den forbindelse har jeg behandlet mig selv med de bankeøvelser, som Susanne har givet mig.

Astma
Min dreng på 5 år, havde haft lungebetændelser gentagne gange hver vinter siden han var 1år. Han fik pencillin for det, men vi havde mange sygedage.
Han fik konstateret astma da han lige var fyldt 5 år og fik efterfølgende astma medicin. Prøvede efter lægens anvisning først kun at give medicin i en måned, men så begyndte hosten igen.
Jeg havde hørt om TFT og synes at jeg ville prøve det på min lille dreng, så han måske kunne slippe for medicinen. 
Min dreng følte sig tryg under behandlingen, som gik meget hurtigt. Han fik nogle få spørgsmål af terapeuten, og han skulle prøve at fremprovokere en hoste mens han blev banket.
Hosten formindskedes meget efter første behandling, men var ikke helt væk. Det blev bedre for hver gang, og efter 5 gange var der ikke mere.
Nu efter 1 år har der hverken været astmahoste eller lungebetændelser, og han får ikke medicin mere. Hvis han begynder at hoste en lille smule, begynder jeg selv at banke ham  med de øvelser, jeg har lært af Susanne, med det samme og så forsvinder den igen.

Klaustrofobi
”Jeg skriver til dig da jeg ønsker hjælp til at bekæmpe min angst, jeg lider af angst for lukkede rum og har gjort det hele mit liv, det har altid været en stor hindring i min hverdag. Jeg skal snart ud og flyve og vil derfor meget gerne have hjælp til dette.”

Klienten gik derfor heller aldrig ind i elevatorer, så hun brugte altid trapperne i sit arbejde, selvom hun ofte skulle op på både 5´te og 7´ende sal. Ved første behandling  spurgte jeg kvinden, om vi skulle teste det med det samme, da der er elevator på klinikken. Jeg bankede først, og derefter gik vi begge ind i elevatoren og tog en tur. Derefter prøvede hun alene. Behandlingen virkede med det samme. 
Derefter bankede jeg på hendes angst for flyveturen. Kvinden kom ud at flyve og har ikke angst for lukkede rum mere.

Sejlefobi
Hej Susanne. Jeg var hos dig i marts for at få fjernet min sejle-fobi, og jeg tror, at det lykkedes. Dagen efter, at jeg var hos dig, sejlede vi en tur til Sverige med den store færge og der var ingen problemer (selvom min mand mente, at der var lidt bølger, som jeg normalt ville have reageret imod). Vipperiet rørte mig ikke og jeg har efterfølgende set gyngende og vippende skibe uden problemer.
Nu skal vi snart på vores sejlferie og vi glæder os selvfølgelig rigtig meget og jeg ser ikke sejlturene som noget problem mere, som jeg gjorde før i tiden.
Jeg vil selvfølgelig fortsætte med at banke på vores ferie, hvor vi skal sejle rigtigt meget.
Mange tak for 'turen'.
 


Araknofobi – Edderkoppefobi
”Jeg har hørt om TFT i forbindelse med behandling af fobier, og fandt dit navn på tankefelterapi.info
Da jeg skal på safari her midt i måneden ville det være rigtig dejligt, hvis det var muligt at gøre noget ved det inden.”
Klienten var bange for edderkopper, så jeg anskaffede et par edderkopper, både kunstige og levende. Vi snakkede og alle de edderkopper, der var i hendes skur i haven, og hun sagde at det ikke gav ubehag at tale om dem. Jeg hev derpå pludselig nogle edderkopper frem (de kommer jo altid pludseligt) og bankede videre. Ubehaget forsvandt støt og roligt. Fobien var hurtigt over, kvinden fik 3 behandlinger og kunne roligt tage af sted på safari i Afrika.

Susanne Preisler | CVR: 27810691  | Tlf.: +45 51763270